Pastasalat og chokolade muffins til picnic turen

Picnic fødselsdagen nærmer sig og i dag har jeg eksperimenteret lidt med muffins og pastasalater.

Pastasalat og muffins er for det første super nemt lige at bikse sammen og så er du sikker på at der er noget dine gæster med garanti ville kunne lide.

Jeg har fundet mine 2 favorit pastasalater frem, samt en opskrift på chokolade muffins. Opskrifterne får du herunder.

IMG_7498[1]

Pastasalat med pesto & grillede peber

Ingredienser

Pasta skruer
Grøn pesto
Rød peber – grillede og syltet
Feta ost
Oliven
Frisk hakket persille

Fremgangsmåde

1. Pastaen koges i lidt saltvand.

2. Imens pastaen koger, skæres resten af ingredienserne i mindre stykker.

3. Vend pestoen i pastaen, når det er færdigkogt.

4. Hæld resten af ingredienserne i pastasalaten og rør rundt.

5. Sæt pastaen i køleskabet så den er kold.

 

 

Pastasalat med tomater, hvidløg, basilikum og mozzarella

Ingredienser

Pasta skruer
Olivenolie
Tomater
Frisk basillikum
Mozzarella
Oliven
Hvidløg
Citron

Fremgangsmåde

1. Pastaen koges i lidt saltvand.

2. Imens pastaen koger, skæres og blandes lidt olivenolie, tomater, frisk basilikum, mozzarella, oliven, hvidløg og finthakket citronskal sammen i en skål.

3. Når pastaen er færdig blandes den sammen med de andre ingredienser og stilles i køleskabet til den er kold.

 

 

Chokolade muffins

Ingredienser

100 g smør
225 g sukker
2 æg
1½ dl cremefraiche 18 %
5 spsk. fløde
275 g mel
1½ spsk. kakao
1 tsk. natron
½ tsk. bagepulver
150 g grofthakket mørk chokolade

Fremgangsmåde

Tænd ovnen og sæt temperaturen på 190°.
Beklæd en muffinform med store papirforme
Pisk smør og sukker, til det er blødt og luftigt.
Pisk æg i blandingen, ét ad gangen, og tilsæt cremefraiche og fløde.
Bland mel, kakao, natron, bagepulver og chokolade og vend det hele i dejen, men rør kun i meget kort tid, så dejen bliver ensartet. Hvis du rører for meget, bliver dine chokolademuffins seje.
Fordel dejen i formene (ca. ½ dl i hver). Bag dine chokolademuffins i 20-22 min. – stik forsigtigt en tynd kniv i en enkelt kage og tag formen ud af ovnen, så snart kniven kommer retur uden dej. Ovne varmer meget forskelligt, og derfor kan bagetiden variere.
Lad dine chokolademuffins køle lidt af i formen og flyt dem over på en rist, når de har sat sig og er blevet lidt faste.

 

Et lille tip til picnic turen:
Fordel pastasalaten i syltetøjsglas og skrug låget på. kom et stykke stof, papir etc. omkring glasset og bind snor omkring. Du kan købe de fine stribede snore hos Jaminasfest.dk
Tag derefter en gaffel og sæt fast på glasset ved at vikle snor omkring.

Picnic fødselsdag - Pastasalat

 

 

Næste uge kan du finde opskrifter på lækre desserter der er super nemme at have med i picnic kurven når familien skal af sted på tur.
Picnic fødselsdag - trifli

3 Comments on Pastasalat og chokolade muffins til picnic turen

  1. Emma R.
    maj 22, 2015 at 5:39 pm (2 år ago)

    Hej. Super fin og sød ide med pastasalaterne i syltetøjsglasset. Hvor er syltetøjsglassene fra? <3

    Svar
  2. Karin
    september 3, 2015 at 8:19 am (2 år ago)

    Hej.

    Hvor ser det lækkert og indbydende ud. Kræs for øjne, m und og mave.

    God dag!

    Svar
    • Samandaberlin
      oktober 7, 2015 at 7:03 pm (2 år ago)

      Hej Karin

      1000 tak skal du have 🙂 Hvor er du sød!

      Svar

Leave a Reply