Opskrifter på Mojitos

Solen er begyndt at titte frem og sommeren nærmer sig så småt, og findes der noget bedre end at sidde på terrassen og nyde en kold mojito? Ikke hvis du spørger mig! Det er min absolut favorit drink, og jeg kan simpelthen ikke få nok, så derfor får du herunder mine yndlings opskrifter på mojitos.

Lige nu kan du finde opskriften på en standart mojito, en strawberry mojito og en brombær mojito. Men der er mere på vej.. så hvis du har lyst kan du følge med på instagram hvor jeg dagligt opdaterer med nye drinks, opskrifter og lign.

IMG_7345[1] Her er den klassiske gode opskrift på en Mojito:

  • 4 cl cubansk lys rom
  • 8-12 friske mynteblade
  • ½ frisk lime skåret i både
  • Knust is
  • Danskvand efter behov
  • Rørsukker efter behov (ca. 5 gram)

Mos mynte, rørsukker og lime direkte i glasset. Når saften er kommet ud i glasset, tilføjes den knuste is – cirka 4/5 dele fyldt glas. Nu tilføjes rommen og der røres i glasset. Tilføj danskvand efter behov og server med sugerør og serviet.

Du kan finde den alkoholfrie version lige her, sammen med andre lækre alkoholfri drinksopskrifter.

IMG_7344[1] Strawberry Mojito

  • 4 cl cubansk lys rom
  • 8-12 friske mynteblade
  • ½ frisk lime i både
  • 3-4 jordbær
  • Knust is
  • Danskvand efter behov
  • Rørsukker efter behov (ca. 5 gram)

Mos mynte, rørsukker, jordbær og lime direkte i glasset. Når saften er kommet ud i glasset, tilføjes den knuste is – cirka 4/5 dele fyldt glas. Nu tilføjes rommen og der røres i glasset. Tilføj danskvand efter behov og server med sugerør og serviet. Du kan alternativt bruge “Roses strawberry” og nøjes med at skære nogle friske jordbær i tern og komme i glasset sammen med isterningerne.

IMG_7590[1]

Brombær Mojito

  • 4 cl cubansk lys rom
  • 8-12 friske mynteblade
  • ½ frisk lime i både
  • 3-4 Brombær
  • Knust is
  • Danskvand efter behov
  • Rørsukker efter behov (ca. 5 gram)

Mos mynte, rørsukker, brombær og lime direkte i glasset. Når saften er kommet ud i glasset, tilføjes den knuste is – cirka 4/5 dele fyldt glas. Nu tilføjes rommen og der røres i glasset. Tilføj danskvand efter behov og server med sugerør og serviet.

 

Leave a Reply