Opdækningen til jul

Glædelig 14. december. Jeg er nu officielt gået på barsel og har for første gang i over en måned fundet tiden til at kigge ind forbi bloggen. Jeg har vidst en del hængepartier men en ting af gangen. I dag har jeg samlet alle mine juleopdækninger fra sidste år som du så kan se herunder.

Opdækning med julestokke
Juleopdækning

Sidste år til min datters fødselsdag havde jeg dækket et rigtig julebord med slikstokke, snebolde, nisse kakao og gran. Du kan se billeder fra festen her. Du kan både bruge slikstokkene som bordkort eller blot som pynt til julebordet. Slikstokkene og det røde bånd kan du købe i div. supermarkeder eller i Søstrene Grene til gangske få penge.

 

Opdækning med grankogler

opdækning jul

Denne opdækning er bestemt min favorit og det var den der blev valgt sidste år til min egen opdækning juleaften, du kan se flere billeder her. Det fede ved disse grankogler er at de kan spraymales i alverdens farver og pyntes lige som man ønsker det, børnene kan endda være med til at drysse glimmer eller perler over dem. Sidste år havde jeg valgt guld temaet, men i år overvejer jeg lidt at spraye dem grønne så de ligner små juletræer og lade Zoey pynte dem med perler og en stjerne på toppen. Eller måske bliver de sprayet sølv, 😀 jeg kan slet ikke bestemme mig 😀

 

Opdækning med kanel og gran

IMG_4125[1]

Så begynder det efterhånden at minde mere om jul når hele hjemmet dufter af kanel og gran. Og det gør det i den grad når der bliver dækket op ligesom på billedet. Du kan se resten af opdækningen her hvis du er nysgerrig. Servietterne på billedet er af stof og er købt i IKEA, resten af materialerne kan købes i Føtex.

En rigtig juleopdækning

juleopdækning

Sidste års  julefrokost “get-together” blev holdt holdt klassisk med rød dug, små juletræer og i stedet for den “almindelige” opdækning med kniv og gaffel på hver sin side af tallerkenen havde jeg købt disse fine vaser i IKEA og lagt serviet, træbestik samt sugerør i. Den sød og anderledes opdækning hvis du søger noget anderledes. Du kan se resten af bordet her

 

Juleopdækningen “hvid jul”

juleopdækning

Hvis du, ligesom mange andre (inklusiv mig selv) godt kan få for meget af røde nissehuer og grønne juletræer i løbet af december, så er denne opdækning helt perfekt til dig. Den er stadig julet, men holdt i hvide farver. Det kræver ikke andet end en tur i Søstrene Grene eller fx Føtex efter hvidt pynt og snefnug. Du kan se hele opdækningen her.

Det var hvad jeg havde af juleopdækninger fra sidste år og jeg håber de kunne bruges som inspiration til at gøre dit julebord lidt mere festligt og anderledes nemt og billigt. Nu må vi se hvor mange nye opdækninger jeg når i år, for med en 3 årig i trodsalderen og en ret besværlig graviditet (7 uger igen!) er tiden ikke eksisterende.

Men hold endelig øje med bloggen enten via facebook eller instagram hvis du mangler idéer til jul og nytår, så skal jeg nok finde på noget godt.

 

De bedste julehilsner Samanda / EventsBySam

 

Leave a Reply