Nissen er flyttet ind

Nu er der efterhånden ikke længe til jul, og vi herhjemme er så småt i gang med at finde adventsgaver til vores lille trold, finde det rette sted at placere juletræet og begyndt at planlægge juleaften.

Udover at jeg er i gang med at planlægge Zoeys 2 års fødselsdag (som du kan se her) så er jeg gået i gang med at starte vores egne juletraditioner op i år.
NissedørZoey bliver 2 til december og er kommet i den alder hvor hun begynder at forstå mere og mere, så derfor er det oplagt at starte ud i år med at lære hende om nisser og julemanden.

Jeg selv er vokset op med at julemanden boede på loftet, og satte man grød op til ham så var det væk den næste dag. Juleaften kunne man så kravle derop og sige hej til ham og få en gave. Disse minder er noget af det bedste jeg kan huske fra min barndom, og jeg vil derfor gerne være med til at videreføre det til min datter.
Vi er desværre ikke ejere af et hus med loftrum og må derfor tænke i nye baner.

En nissedør er dukket op henover natten

Inde bag døren bor en fræk drillenisse, og han kommer frem om natten og laver ballade. Som dagene i december går, dukker der flere nye ting frem indtil juleaften.

Både juletræ, kælk, sne, gaver og en lille rød postkasse bliver en del af nissens indgang. Hver søndag i advent har nissen sat en lille julegave.

Hvis i derhjemme også har lyst til at investere i en sådan dør, så kan alle delene kan købes hos Miniaturehuset.dk
Alt det i ser på mine billeder har kostet ca. 250 kr. + porto (Med undtagelse af min hjemmelavede guirlande) Den kan i gratis downloade her
Nissedør

Leave a Reply