Mine 7 yndlings cocktails – Til enhver fest

Jeg har delt ret mange drinksopskrifter her efterhånden, men de fleste har været i forklædning som enten Halloween cocktails, fastelavn’s cocktails, jule- og nytårscocktails. Så jeg tænkte at de var på tide med en lille gennemgang af mine 9 yndlings cocktails som du meget nemt kan lave derhjemme. Se med herunder..

Vi starter med noget af det aller bedste, nemlig mojitos! Min all time favorite cocktail. Jeg plejer at lave dem i 2 forkskellige varianter. En classic mojito og en strawberry mojito. Min veninde Lotte elsker den med jordbær, så når hun er på besøg og jeg ligger inde med jordbær- ja så får den gas!

# 1 – Classic Mojito

  • 4 cl cubansk lys rom
  • 8-12 friske mynteblade
  • ½ frisk lime skåret i både
  • Knust is
  • Danskvand efter behov
  • Rørsukker efter behov (ca. 5 gram)

Mos mynte, rørsukker og lime direkte i glasset. Når saften er kommet ud i glasset, tilføjes den knuste is – cirka 4/5 dele fyldt glas. Nu tilføjes rommen og der røres i glasset. Tilføj danskvand efter behov og server med sugerør og serviet.

# 2 – Strawberry Mojito

  • 4 cl cubansk lys rom
  • 8-12 friske mynteblade
  • ½ frisk lime i både
  • 3-4 jordbær
  • Knust is
  • Danskvand efter behov
  • Rørsukker efter behov (ca. 5 gram)

Mos mynte, rørsukker, jordbær og lime direkte i glasset. Når saften er kommet ud i glasset, tilføjes den knuste is – cirka 4/5 dele fyldt glas. Nu tilføjes rommen og der røres i glasset. Tilføj danskvand efter behov og server med sugerør og serviet. Du kan alternativt bruge “Roses strawberry” og nøjes med at skære nogle friske jordbær i tern og komme i glasset sammen med isterningerne.

# 3 – Pina Colada

Mmmmmmmh, Pina Colada er fantastisk! Så selvfølgelig skal den med!

  • 6 cl Kokoscreme (Coco Lopez)
  • 4 cl. lys rom
  • 12 cl Ananasjuice
  • 1 kop isterninger

Blend alle ingredienserne i en blender og hæld det hele over på glas og pynt med frugt. Så er det klar til servering.

# 4 – Min egen hjemmebryggede Banana Colada

Pina Colada, bare med bananer! Bliver det bedre? Så er den endda dejlig kold og cremet, næsten lige som en daiquiri.

  • 2 bananer skåret i halve (frosne)
  • 10 cl. ananas juice
  • 4 cl. kokoscreme/mælk
  • 3 cl. lys rom
  • 1 cl. malibu
  • et dash curacao
  • isterninger

Blend alle ingredienserne i en blender og hæld det hele over på glas og pynt med frugt. Så er det klar til servering.

Psssst…

Der er ikke noget mere lækkert end frossen frugt på et lille spyd. Så du kan med fordel lave nogle spyd klar nogle dage forinden. Det vil dine gæster med garanti sætte pris på. 

# 5 – Strawberry daiquiri

  • 3 cl. lys rom
  • 5 jordbær
  • 3 cl. lime sirup
  • 1 cl. jordbær sirup
  • isterninger

Blend alle ingredienserne i en blender og hæld det hele over på glas og pynt med frugt. Så er det klar til servering.

# 6 – Original Cosmopolitan

  • 3,5 cl vodka
  • 2,5 cl tranebærsaft
  • 1,5 cl cointreau
  • Limesaft fra en halv lime

Ingredienserne blandes i en shaker med is. Der shakes, og indholdet sies ned i et cocktailglas. Kan eventuelt pyntes med en strimmel citronskal.

# 7 – White Cosmopolitan

  • 2 cl vodka
  • 1 cl Triple sec
  • 2 cl hyldeblomstsaft
  • 1 cl friskpresset lime

Ingredienserne hældes i en shaker med is og rystes hurtigt til det dugger på ydersiden. Indholdet sies over i et afkølet glas og serveres med en strimmel limeskal i.


Der var lidt at gå i krig med. Du kan også lave nogle virkelig lækre mocktails (dem uden alkohol). Der er opskrifter på alkoholfrie Mojitos, Strawberry Daiquiris, Ginger colada og en mega lækker mocktail med agurk. You gotta try it out!

Rigtig glædeligt nytår til jer herfra. Følg endelig med på både Facebook og Instagram, hvor der ugentligt bliver opdateret med inspiration til festlige højtider, børnefødselsdage, temafester, barnedåb og alt muligt andet nem d.i.y.

De aller festligeste nytårshilsner fra Samanda

1Pingbacks & Trackbacks on Mine 7 yndlings cocktails – Til enhver fest

  1. […] kan i øvrigt finde inspiration og opskrifter til drinks, både for børn, voksne og nogle ret lækre mocktails på […]

Leave a Reply