Lukas barnedåb

Så er det vidst ved at være på tide med endnu en omgang barnedåbs inspiration. Sidste år viste jeg billeder fra Sommer Lillys dåb, Alexanders dåb og Silkes dåb som deres søde og dygtige mødre havde planlagt og gennemført ned til mindste detalje.

Og nu er turen kommet til Line Harbo’s helt vildt gennemførte og smukke dåb for hendes søn Lukas. Jeg følger Line på instagram og blev med det samme forelsket i alle billederne fra den smukke fest og heldigvis indvilligede hun i at vise dåben frem her på bloggen til inspiration for alle jer andre der enten venter eller har født en lille dreng.

 

Let’s start with the invitations…

Line har printet Lukas invitationer samt ønskeseddel på genbrugskarton, hvilket sagtens kan kommes i printeren. Forrest har hun sammensat 4 billeder af sønnen via en app på sin telefon og derefter fået dem fremkaldt hos fotohandleren. Alle 3 “kort” er sat sammen med sejlgarn og blondebånd fra Søstrene Grene.
Barnedåb drengBarnedåb dreng

Fest, pynt og smukke detaljer…

Line havde valgt at holde dåben i det lokale forsamlingshus og havde pyntet hele lokalet op med balloner og flagranker i de fineste blå, hvide og turkise nuancer.

Barnedåb drengbarnedåb drengBarnedåb dreng

Bordopdækning og unikke bordkort

På bordene havde hun valgt hvide duge og ned igennem havde hun pyntet med små runde pap-udklip i de samme farvenuancer som pynten i resten af lokalet. Blandt alle de fine udklip stod der lysestager med stearinlys samt vaser som hendes veninde Helene har lavet af gamle syltetøjsglas med små bundter af forskellige blomsterbuketter.

Barnedåb drengBarnedåb drengBarnedåb dreng

Servietter

Servietterne havde hun selv foldet som blomster (se guide her). Jeg vil lige tilføje at det godt kan tage lidt (langt) tid at folde så mange servietter. Jeg nåede selv kun at folde 20 da min datter skulle døbes og så løb jeg tør for tid og måtte finde et nemmere alternativ. Men hvis du har en god veninde som vil hjælpe eller begynder et par uger i forvejen er det bare at gå i krig, for de er virkelig flotte og gennemførte.Barnedåb dreng

Barnedåb dreng

Bordkort

I stedet for de traditionelle bordkort havde Line lavet nogle små fine “goodie bags” til gæsterne med navn på og et lille billede af Lukas. Den lille cellofanpose er fra Frellesen Chokolade til 1 kr. pr. pose og slikket er fra hhv. Søstrene Grene og Sliktrolden i Randers.

Kortet med navn og billedet er derefter sat fast til posen med samme sejlgarn og blondebånd som der er brugt til invitationerne.

Barnedåb drengBarnedåb dreng

Menu & Candybar

Maden til dåben blev et pølse- pålægsbord med hjemmebagt brød til. Dejlig nemt og overskueligt og kræver ikke flere timer i køkkenet inden.
menu barnedåb
pølsebord barnedåb
menu barnedåb

Candybar

Line havde samtidig valgt at opsætte en Candybar, eller slikbuffet som man ville kalde det på dansk. Der et ret nyt fænomen i Danmark og er hentet fra USA hvor man ikke ser en fest uden det helt store og overdådige kagebord med slik i alverdens afskygninger. Forskellen er dog at i vi i Danmark (syntes jeg selv) er meget bedre til at holde det på et helt normalt og stilfuldt plan, hvilket Line er lykkedes ret godt med!

Slikket er holdt i blå og hvide nuancer, de blå og hvide kys er fra Kvickly, bægrene på cupcake stativet er fra Miss Etolié og deri har Line puttet chips og popcorn.

Som kronen på værket har Lines veninde Helene (som i øvrigt også er genial til at planlægge fester – hvilket du kan se lige her) lavet de flotteste og smukkeste kager. Hvordan hun har gjort er virkelig et mysterium for mig, men du kan finde hende på instagram @Hillemor hvor hun med sikkerhed har et par tricks og tips til hvordan man selv kan lave den smukke kage.

Barnedåb drengBarnedåb drengDåbskage

Jeg håber at Lines dåbsfest for hendes søn Lukas har inspireret dig til selv at give dig i kast med dåbsplanlægningen, og hvis du vil se endnu flere flotte billeder fra festen kan du finde hende på instagram @LineHarbo hvor du også kan spørge hende til råds hvis du har yderligere spørgsmål eller bare vil se mere til alle hendes kreative påfund.

De aller bedste hilsner Samanda / Eventsbysam

 

Leave a Reply