Hello Kitty børnefødselsdag part 2

Dette indlæg er en fortsættelse af Hello Kitty børnefødselsdag part 1, hvor du finder inspiration til invitationer, bordopdækningen og fine d.i.y’s.

Som jeg skrev i det første indlæg så har jeg valgt at holde denne fødselsdag på lavbudget da jeg ikke vil ud og ofre en formue på festpynt og store ekstravagante kager etc. Det hele er derfor hjemmelavet og det er meget få ting jeg har været ude og bruge penge på. Herunder kan du se min hjemmelavede Candy Bar med dertilhørende opskrifter og nederst har jeg samlet alle mine lege og aktiviteter så børnene er underholdt festen igennem.

Candy bar

Til Zoey’s 3 år’s fødselsdag valgte jeg at stille en lille slik/kage buffet op så det var lettere for børn og voksne at forsyne sig med lige det de havde lyst til. Inspirationen til slikbuffeten er hentet fra USA, da de har en tradition for at lave kæmpe overdådige “Candy Bar’s” til enhver lejlighed. Mit Candy Bar skilt har jeg selv lavet, skåret ud og derefter hængt op med en hvid silkesnor.

Candy barlyserøde roser

På buffeten stod der de lækreste gulerods cupcakes pyntet med hjemmelavede Hello Kitty figurer, lyserøde chokoladeovertrukne popcorn i mine hjemmelavede popcornholdere, en 6 liters dispenser fra Tiger’en med vand i og Ribena isterninger (så slipper man for at farve sine isterninger med alt det farvestof). Ved siden af dispenseren havde jeg sat et glas med mine egne Hello Kitty sugerør. Sugerørne er fra Jaminasfest.dk og pyntet med udklippede sløjfer.
IMG_0692Gulerods cupcakesLyserøde popcornHello kitty strawsdispenser med vandPå buffeten stod der også lyserød saftevand til børnene i små bitte glasflasker fra Søstrene Grene med mine hjemmelavede sugerør i, to store glaskrukker med dronningemandler og skumfiduser samt de fineste hjemmelavde småkager fra lille kagehus.
Candy barHello kitty fødselsdagslikbuffethello kitty coockies

Menuen

Jeg har desværre ikke taget billeder fra selve festen da jeg var så uheldig at jeg blev syg lige inden gæsterne kom, så jeg måtte desværre gå op i seng mens far klarede resten. Alle gæsterne var inviteret til kl. 15.00 og udover alt det der stod på buffeten blev der også serveret Hello Kitty fødselsdags boller med lyserød glasur samt lyserøde flødeboller fra Spangsberg, For man kan selvfølgelig ikke gå ned på lyserød til en Hello Kitty børnefødselsdag.. spangsberg flødeboller

 

Lege & aktiviteter

Under fødselsdagen havde jeg forberedt nogle forskellige aktiviteter og lege så jeg var sikker på at børnene ikke sad og kedede sig. Det var ikke sådan at der ikke var plads til fri leg, for det var der i den grad, men børn syntes det er sjovt at der er nogle aktiviteter de kan hygge sig med når legen kører død.

Børnene til festen var mellem 3 og 4 år, så disse aktiviteter er nok ikke lige så sjove for ældre børn som de er for denne aldersgruppe. Men man kan jo bare sætte sværhedsgraden lidt op hvis det er.

 

Hello Kitty Banko

Til halloween lavede jeg mine egne bankoplader (du kan finde dem her sammen med reglerne i spillet) og da dette var en succes gentog jeg legen til fødselsdagen med figurerne fra Hello Kitty serien i stedet.

 

Sæt sløjfen på Hello Kitty’en

Ja, denne leg er jo oplagt til en børnefødselsdag. Så i stedet for at sætte halen på æslet, så laver man bare en Hello Kitty figur og hænger op i stedet og laver nogle sløjfer i forskellige farver til børnene. Sæt sløjfen på kitty

 

Tegnekit – underholdning under maden

Alle forældre kender til dette! Børn keder sig hurtigt ved bordet og vil hellere end gerne forlade det inden de er blevet mætte, for det er jo meget sjovere at komme ned og lege. Det jeg gjorde var at printe 4 forskellige Hello Kitty motiver ud og ligge dem i en cellofanpose fra Søstrene Grene sammen med glimmer farveblyanter fra samme butik.
børnefødselsdag legebørnefødselsdag lege

Jeg håber at hele fødselsdagen har inspireret dig til selv at holde en fantastisk temainspireret fødselsdagsfest for dine børn, uden at skulle ud at give en formue for det!

Og så må vi se hvad den lille dame vælger af tema til næste fødselsdag! Jeg glæder mig hvert fald til at give hende endnu en drømmefødselsdag 🙂

De bedste Hilsner Samanda / Eventsbysam

 

1 Comment on Hello Kitty børnefødselsdag part 2

  1. Duzette
    december 27, 2015 at 2:59 pm (2 år ago)

    Hej, elsker dine tema fester og tænker at lave denne til min datter da hun elsker hello kitty 😊 må jeg spørge hvor du har de fine glas krukker fra? Samt hvordan du laver de popcorn bægere? Og også gerne hvor glimmer blyanterne er fra 😊

    Svar

Leave a Reply