3-Retters nytårsmenu

4 dage til nytår og vores menu er på plads. Det bliver så lækkert og jeg glæder mig virkelig til at sætte tænderne i den grillede oksemørbrad.

Vi skal holde nytår hos nogle venner og vi har aftalt at vi laver halvdelen hver. Vi medbringer forret og dessert og de står for hovedretten. Derfor skal vores retter være nemme at have med og helst kunne laves dagen i forvejen eller om formiddagen på dagen.
Til børnene serverer vi gulerods- og agurkestave, cherrytomater, små frikadeller og pasta, så bliver det vidst ikke mere børnevenligt.

Men lige tilbage til vores nytårsmenu! Her er den med opskrifter, illustrerende billeder og alt hvad du ellers har brug for at vide for at lave en hammer lækker nytårsmenu.

Velbekomme

IMG_4647[1]
Forret – Tapas

Laks med rygeostecreme på sprødt rugbrød og pyntet med dild
Laksen lægges ud på et spækbræt og smøres med rygeost. Når hele fladen er dækket rulles laksen og skæres i små skiver.
– Rugbrødet ristes på panden med smør og drysses med groft salt. Når rugbrødet er kølet af lægges laksen oven på og der pyntes med dild.

Røget skinke med pesto på ristet bruschetta og pyntet med brøndkarse
Brødet skæres i skiver og smøres med olivenolie. De skal derefter i ovnen i ca. 5 min. til de er sprøde. Når brødet er kølet ned smøres det med grøn pesto og skinken lægges på. Pynt evt. med brøndkarse.

Krebsehaler på sprødt franskbrød smurt med Philadelphia og pyntet med citron
Franskbrødet/toastbrødet ristes i oven eller brødristeren til det er sprødt. Smør Philadelphia osten på når det er kølet ned og læg krebse halerne på. Pynt med små skiver af citron.

Beregn ca. 6 stk. pr. gæst hvis de bruges som forret. Du kan også servere dem til din velkomstdrink. Hvis dette er tilfældet skal du beregne ca. 3 stk. pr. person.

 

IMG_4664[1]
Hovedret – Oksefilet med hasselbagte kartofler, sauterede grøntsager og rødvins sauce

Oksefilet
Drys fileten med peber og vend oksefileten på panden så porrene er lukket, læg den på staniol og krydder din oksefilet med allround og citrus og salt.

Pak oksefileten ind og læg den på den varme grill.
Tjek med stegetermometeret til den er ca. 60 grader. Tag oksefileten af og lad den hvile i ca 10-15 min.
Serves straks herefter.

Hasselbagte kartofler
Skræl kartoflerne. Læg kartoflen som om du ville skære den i skiver, men skær kun 3/4 igennem.

Tænd ovnen på 180º C varmluft/200º C alm. ovn.

Kom rasp, salt og peber i en dyb tallerken, og bland det sammen. Vend kartoflerne i raspblandingen. Kom kartoflerne på en bageplade uden bagepapir. Læg en tynd strimmel smør på toppen af hver kartoffel. Bag kartoflerne i ovnen ca. 1 time.

Stegte grøntsager
Udvælg dine yndlingsgrøntsager og skær dem i skiver. Steg dem på en varm pande i 5-10 min. alt efter hvilke grøntsager du har valgt.

Rødvins sauce
Jeg ved godt det er snyd, og lidt pinligt at indrømme, men jeg kan ikke lave sauce..! Så jeg er stor tilhænger af brugsens rødvins sauce. Er du derimod en haj i køkkenet syntes jeg bare du skal kaste dig ud i det, der findes masser af opskrifter på rødvins sauce på nettet.

IMG_4578[1]

Dessert – Trifli

Brownies (oprindelig opskrift fra Arla.dk)
(Opskriften gælder for 10 personer, hvis i er færre går det jo nok, så er der ekstra brownies til dagene efter)

  • 125 g smør
  • 75 g mørk chokolade (ca. 50% kakao) i små stykker
  • 2 æg
  • 125 g sukker (ca. 3 dl)
  • 75 g hvedemel (ca. 2 12 dl)
  • 1½ spsk kakao

Smelt smørret sammen med chokoladen i en gryde og lad det køle af. Pisk æg og sukker til en luftig “æggesnaps”. Bland mel, kakao og valnøddekerner sammen og vend det forsigtigt i “æggesnapsen”. Vend den afkølede chokoladeblanding i. Hæld dejen i en smurt firkantet form og bag den midt i ovnen. Lad kagen køle af og skær den i firkanter.

Bagetid
Ca. 20 min. ved 175°.

Creme anglaise
(Opskriften er til 6 personer)

  • 2 æggeblommer
  • 3 spsk sukker
  • 1 spsk majsstivelse, fx maizena
  • 14 liter sødmælk
  • 14 liter Karolines Køkken® Piskefløde 38%

Rør æggeblommer, sukker og majsstivelse sammen i en tykbundet gryde. Rør mælken i. Varm blandingen op ved jævn varme og under let piskning. Kog cremen, stadig under piskning, i ca. 1 min. Lad cremen køle af i en skål – rør af og til. Pisk fløden til et let skum og vend ca. ¾ af flødeskummet i den kolde creme. Gem resten til pynt.

Derefter blandes creme, brownie og hindbær sammen i lag og så er den klar til servering.

God fornøjelse og rigtig godt nytår.

Obs. Hovedret og dessert er opskrifter jeg har fundet på nettet og billeder er lånt.

Leave a Reply